onsdag den 22. december 2010

22. december

Dagen i dag er blevet brugt i ActA. Først en tur til købmanden i formiddags for at hente alle kølevarerne og så ind til ActA og pakke det i poser. Det tog en times tid at få julepakkerne helt klar til uddeling.
Kl. 13 var vi klar til at få gæster. Der var varme æbleskiver, slikposer, kaffe, saft, te, småkager og hyggeligt samvær på menuen. Alle 18 pakker blev afhentet og mange havde taget pårørende med og blev hængende lidt. Alle kunne heldigvis også slæbe poserne hjem. 3 net fyldt med varer. Vores købmand har gjort et flot stykke arbejde. Gratis net, nissehuer med lys, stearinlys, servietter og masser af julekager. Så vi ved godt, hvor vi skal handle til julepakker igen næste år!

Mirjam, Ludvig og Albert var gode til at underholde de mange gæster, som nød at få et stort smil fra vores glade børn. Ludvig kyssede tilmed en enkelt...
Jeg var også en tur forbi stråleterapien for at aflevere julekort og få min julegave med hjem fra regionen. Lige i øjeblikket bliver personale omfordelt ud af onkologisk afdeling til andre afdelinger. Det er en trist besked at få her i juletiden - men sådan et brev var der heldigvis ikke i min julepose! Så jeg håber ikke, at der er strålesygeplejersker, som skal omfordeles og slet ikke mig!
Posted by Picasa
Billede af julepakkerne er lånt fra Charlotte Thaarups blog.

Ingen kommentarer: