tirsdag den 29. april 2008

En historie fra real life

Herude på landet hvor vi bor, møder man mange sjove mennesker. Forleden dag oppe i vores Superbest (den lokale købmand) overhørte jeg en samtale mellem to søstre (de lignede i hvert fald hinanden).
Søster 1: Skal vi ikke købe den her dressing?
Søster 2: Nej ikke for min skyld. Vi får ikke så tit salat hos os - kun når vi får pitabrød.
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet og skynde mig at ligge mine grøntsager (uden dressing) ned i kurven og gå væk.

søndag den 27. april 2008

Længe leve dobbeltmoralen

I fredags ringede jeg til sundhedsplejen for at rykke min aftale med sundhedsplejersken på tirsdag, fordi det ligger midt i vores babysvømning. Sekretæren kunne så fortælle mig, at sundhedsplejerskerne strejker. Nå okay... Et eller andet sted kunne jeg jo have sagt mig selv, at de strejker. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive ret så irriteret over, at vi ikke får besøg lige foreløbigt. Sundhedsplejersken skal jo komme og rose mig for at Albert er en så fantastisk superbaby og lige måle og veje ham. Ikke noget vigtigt, men bare meget hyggeligt.

VI VIL HAVE MERE I LØN! - men stadig have besøg af sundhedsplejersken mens vi er på barsel.

Bagedag fortsat

Sådan blev det færdige resultat og det smager fantastisk! Så nu håber jeg bare, at jeg kan få bagning som en ny vane.

fredag den 25. april 2008

Bagedag

I dag bager jeg simpelthen brød. Er træt af købebrød, der ikke er noget "kød" i. Man kan jo spise et helt franskbrød uden at blive mæt. Så nu har jeg sat mig for at bage brød i dag. Lige efter mit eget hoved, så nu må vi se om det bliver godt.
Grahamsbrød med gulerødder

Rugkernebrød



mandag den 21. april 2008

Lille søde fætter Albert


Alberts kusine Ester og fætter Elias elsker deres fætter Albert og kalder ham gerne for lille søde fætter Albert.
Kusine Ester sagde inden vi tog hjem fra København, at hun ville ønske at lille søde fætter Albert boede ved siden af dem (ligesom hendes mormor og morfar), så hun kunne tage ham med i skole hver dag!



DM

Det sidste der er sket siden sidst, er MBUF´s delegeretmøde i Odense. Vi havde en dejligt møde. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke gad deltage så meget i debatten, som jeg plejer, men alligevel er jeg vist nævnt en del i referatet...
Albert klarede det rigtig fint, han er altså en nem baby og de fleste deltagere har fået en kæmpe smil og mange har også fået glæden af at holde ham.
Men hold fast hvor er jeg træt! Det har jeg været en del af weekenden. Jeg forstå ikke helt, hvordan jeg tidligere har kunnet klare mig igennem DM med max. 4 timers søvn om natten! Jeg er bare ved at blive alt for gammel og kedelig. Heldigvis bliver jeg ikke konfronteret med det så tit!

Ferie i København

For en uge siden var familien Danmark i København. Vi hyggede os hos Finn og Lilli sammen med Jonas og Charlotte.
Lørdag tog vi Ester med en tur i Danmarks Akvarium og så mange fine og flotte fisk. Jonas nød det i sær. Søndag var vi sammen med resten af Hr. Danmarks familie til Lucas konfirmation. Det var en stor dag og det var svært at forstå, at Lucas allerede skulle konfirmeres, men han klarede alle spørgsmålene uden problemer og han holdte (med lidt hjælp fra sin mor og Bruno) en skøn fest efterfølgende. Peter kørte hjem om aftenen sammen med Jonas og Charlotte og så blev Albert og jeg tilbage.
Mandag tilbragte vi sammen med Rebs, Ester, Elias, Lilli, Vibe og lille Ella, som er 18 dage yngre end Albert. Ella og Albert hyggede sig sammen og kommunikerede på et niveau, hvor vi andre ikke kunne være med. Tirsdag hyggede vi med Rebs og om aftenen var jeg ude og spise hos Marie og Stig sammen med Ditte-Marie, hvor jeg også skulle se lille Noah for første gang. Han var en rigtig fin dreng og det var sjovt at se hvor meget Albert kan i forhold til Noah (der er 2 mdr. s forskel). Det var dejligt at se Marie og Ditte-Marie igen. Selvom vi bor så langt fra hinanden, tænker man ikke over det, når vi først er sammen.
Nå ja, så blev jeg jo nødt til at køre i bus frem og tilbage fra Marie, hvilket var første gang jeg prøvede det i København, selvom jeg har boet der i over 4 år. Jeg valgte så at gøre debut midt i myldretiden, så det var så besværligt som muligt med barnevognen og det hele. Det kan være jeg lige skal sige undskyld til alle de københavnere der er blevet ramt af en sort odder barnevogn i sidste uge. Jeg beklager, men jeg er vant til mere plads!

Fru Danmark i ny indpakning

Nu er Albert blevet fire måneder og min krop er nogenlunde blevet som den var før graviditeten, så den trængte til en ny indpakning. Så tegnebogen blev fundet frem og nu er der handlet stort ind til skabet og håret er blevet klippet. For knap to uger siden var Louise og jeg på shopping i Dronninglund af alle steder og her lykkedes det mig at købe et par Only cowboy bukser (sidst jeg kunne passe sådan et par var vist i 8. klasse) og et par nye sko (de gamle er så slidte at der er hul i snuden).
I onsdags var vi så på shopping igen sammen med AG i Odense og her blev det til nye trøjer og en fin forårsjakke. Orange er blevet min nye farve, så nu er jeg klar til at indtage foråret.

Famlien Danmark nu uden hund...

En svær beslutning blev taget d. 9. april, nemlig at skille os af med vores dejlige fantastiske lille hund Wilma. Vi har i lang tid haft problemer med at lade Wilma være alene hjemme. Hun har hylet og været meget ked af det. Heldigvis ødelagde hun ikke noget, men hun generede naboerne (det vil de ikke indrømme) og det var så synd for hende.

Min storebror kender nogen, der kender nogen (sådan er det i Nordjylland), som godt kunne tage sig af en grand danois og muligvis var interesserede i at få Wilma. Vi fik udvekslet telefonnumre og torsdag d. 10 om formiddagen fik vi det hele arrangeret og allerede om eftermiddagen kørte vi ud til Ingrid og Jan, som bor lidt nord for Sindal. Ingrid og Jan bor ude på landet med deres fire hunde i forskellige størrelser. Blandt andet har de Laika en blå fire år gammel grand danois som havde brug for en legekammerat på sin egen størrelse.

Vi afleverede Wilma til Ingrid og Jan og snakkede lidt med de andre hunde og så kørte vi hjem igen. Jeg græd det meste af vejen hjem (ligesom at jeg græd det meste af torsdagen inden vi afleverede hende). Det er en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. Wilma er en dejlig hund og skøn at være sammen med. Hun kunne bare ikke være alene hjemme og det bliver man nødt til at kunne være som familien Danmarks hund. Øv. Nu halvanden uge senere savner jeg stadig Wilma og når jeg tænker på hende, kan jeg mærke tårerne trænger sig på, men jeg ved, at det var den rette beslutning og Jan og Ingrid har fortalt, at hun er faldet godt til og leger fint med Laika.

Farvel til Wilma!

torsdag den 3. april 2008

Familen Danmark på en dårlig dag...




2 års bryllupsdag

Den 1.april fejrede Hr. og fru Danmark 2 års bryllupsdag. Vejret var fantastisk - solen skinnede fra en skyfri himmel. Vildt skønt. Hr. Danmark kom med en flot blomst om morgenen og holdt delvist fri hele dagen. Vi havde besøg af min veninde Camilla og hendes kæreste Morten, de var kommet dagen før. Morten skulle med toget hjem inden Albert og jeg skulle til babysvømning og Camilla skulle flyve hjem om eftermiddagen. Så da hun var sat på flyet kørte hele familien Danmark i Zoo med hund og det hele.
Vi havde en dejlig tur rundt i zoo. Der var ikke ret mange mennesker, så vi kunne komme helt tæt på mange af dyrene. Hr. Danmark fodrede en af kamelerne med gulerødder og girafferne var meget interesserede i Wilma. Senere hyggede vi os bare her hjemme. Det var en skøn dag. Spændende hvad vi finder på næste år.