tirsdag den 30. oktober 2007

Når Hr. Danmark er alene hjemme...



Når Hr. Danmark er alene hjemme, laver han mange mærkelige ting. Blandt andet får han tiden til at gå med at putte i Fru Danmarks seng med Wilma (selvom hunden bestemt ikke må være i sengen...), laver mad ved at hælde alt muligt på en pande og røre rundt. Den klamme mad nydes så med en kold øl eller to. Det mærkeligste Hr. Danmark til dags dato har gjort er at hive en af sine tænder ud, der ikke havde det så godt. Det er jo spild af penge at gå til tandlæge, når man kan gøre det selv. Så da Fru Danmark var i Odense for 1 mdr. siden hyggede Hr. Danmark sig så med tangen. Han hængte forresten også højtalere op, så lyden af den lyserøde panter blev bedre. Højtalerne hænger bare i en meget grim højde...

Så tyk er jeg nu...






PFT 2007

Siden jeg skrev sidst, har Hr. og Fru Danmark været en tur i Vinderup på spejdernes patruljeførertræning - den ultimative spejderoplevelse.

Vi var ca. 60 spejdere afsted incl. lederne. Vi havde en fantastisk tur og endnu en gang bliver man forundret over de dygtige spejdere der er i MS. Spejderne er utrolig sociale og elsker at være sammen med hinanden - de bliver tilmed kærester på tværs af niveauer og byer. Den sidste aften var hele fire kærestepar nomineret som ugens bedste par og tænk en gang Hr. og Fru Danmark var ikke blandt de nominerede, det er vi begge dybt skuffede over og skulle en sådan prisudelling finde sted en anden gang, vil vi gerne vide det i god tid, så vi kan nå at bestikke juryen.

Fru Danmark var leder på færdighedskurset sammen med 4 andre meget kompentente ledere. Jeg havde ikke så meget program og brugte mest tiden på at lytte til de andres undervisning, som var spændende. Jeg har blandt andet lært nogle nye knob, lavet et kodehjul og lært at bruge en GPS (kan måske ikke lige huske hele teorien bag... Sorry Mikkel). Jeg havde så æren af at holde den kedeligste lektion om grønne bønner. Fedt at den en times program, jeg havde, blev evalueret som den kedeligste. Godt man er gammel og erfaren leder, så man kan klare kritikken.

I år var så også min sidste PFT (tror jeg - måske vender jeg tilbage, det er sket før, at jeg har holdt pauser...). Næste år passer bare utrolig dårligt. Jeg er næsten lige startet på arbejde efter barslen og jeg synes, det er for tidligt at få det lille pus passet en hel uge. Men jeg slipper nok ikke for alle forberedelserne, da jeg plejer at fungere som AG´s sekretær og hun kan nok ikke undvære mig helt (håber jeg ikke). Heldigvis læser AG ikke min blog, så langt er hun ikke kommet i den teknologiske udvikling. Så vi må se hvad der sker næste år.

Det er faktisk lidt mærkeligt at tænke på, at jeg er for gammel eller for voksen til at fungere som leder på PFT - skræmmende.... Jeg fylder jo først 25 til januar...


Så har jeg afsluttet Stieg Larsson


Det er herligt at gå hjemme, så man har tid til at fordybe sig i gode bøger. Jeg har den sidste tid kastet mig over Stieg Larssons krimier. Den første læste jeg for et stykke tid siden og nu har jeg afsluttet andet og tredje bind - æv, selvom bøgerne er lange, slutter de alt for hurtigt.
Første bind har jeg i paperback og de to andre i hardback. Da jeg forventningsfuldt lukkede to´eren op, blev jeg meget skuffet og sur - Stieg Larsson er død, stod der på omslaget! Det anede jeg ikke, jeg blev temmelig sur over, at min nye yndlingsforfatter ikke kan skrive mere. Æv! Har godt nok, at han har skrevet en fjerde bog, som ikke er udkommet endnu på grund af noget bøvl med rettighederne eller lignende... Men gør dig selv den tjeneste at læse bøgerne - du bliver ikke skuffet.

mandag den 22. oktober 2007

20% af graviditeten tilbage

Så har jeg overstået 80 % af min graviditet og der er 56 dage til forventet fødsel!

Babyen har været meget livlig siden vi kom hjem fra PFT - det kan være, at det har følt sig lidt tilsidesat... Nu sparker den i hvert fald som en besat, der bare kæmper for at finde døren ud! (Min nevø Christian mener, at babyen ikke er kommet ud endnu, da den ikke har fundet døren...)

tirsdag den 9. oktober 2007

Puha tiden løber

Hold da op hvor tiden løber hurtigt selvom jeg ikke går på arbejde. Jeg har ikke en gang tid til at skrive her på bloggen.
Jeg har siden sidst været til spejder et par gange, haft Wilma til dyrlæge,været i Vildbjerg og besøge min far og Karen, været på besøg på arbejdet, haft besøg af Jonas, Charlotte og deres kat Oliver, været 3 dage i Odense og besøge AG, været til Acta, haft besøg af mine svigerforældre, været til min nevøs 5 års fødselsdag, haft Christian og Ida med i zoo og nå ja jeg har også besøgt min farmor og min mor et par gange og så har jeg været til fødselsforberedelse, jordemor og fysioterapeut.
Jeg skal nok fortælle om nogle af mine oplevelser senere, men ligenu er jeg meget træt og vil bare i seng og sove. I morgen skal jeg være i Fr. havn kl. 8.45, hvor jeg skal på lederkursus og lære at blive en vinder og hvordan jeg kan være med til at skabe vindere i min forening. Det skal nok blive spændende, men jeg er sikkert træt, når de 5 timers undervisning er overstået!