Så langt er vi med taget

Så langt er tømrene kommet med vores tag, så det begynder så småt at ligne noget. De siger, at de bliver færdige i denne uge - men det skal jeg se, før jeg tror det...

Så er vi at være ovenpå efter familiespejderlejren

Så har Albert og jeg igen været ude og føjte. Denne gang har vi været på familiespejderlejr med 4 andre spejderfamilier med masser af dejlige børn.

Vi har haft en skøn uge - selvom det nok bliver lidt sjovere, når Albert kan deltage i programmet sammen med de andre børn.

Jeg fik taget en masse billeder, som du kan se her http://picasaweb.google.com/malikalynggaard/Familiespejderlejr

Siden sidst!

Albert og jeg har haft tralvt siden sidst. Vi har både været i Odense, Randers, Ebeltoft, Toggerbo, Århus, Ålborg, Brønderslev og Strandby siden sidst. SÅ vi har været vidt omkring og mange mennesker har haft glæde af vores selskab og Alberts dejlige smil og milde væsen.

Hvad har vi så lavet alle de steder??? Nu skal du bare høre... [håber du har god tid...]

Den sidste lørdag i juni drog vi til Odense for at fejre at AG var blevet lærer og snart fyldte 25 år. I den anledning holdt AG grillparty i Victors børnehave. Vi havde en dejlig aften og gik først i seng kl. 2 om natten, det er længe siden, at det er blevet så sent. Men Albert sov heldigvis længe om søndagen, så det gjorde ikke så meget.

AG og jeg har kendt hinanden i 19 år og har gået i samme folkeskoleklasse. Vi har altid snakket godt sammen og de i store klasser begyndte vi for alvor at lave ting sammen: Det er AG´s skyld, at jeg ikke stoppede til spejder, efter jeg var startet i 1.g og heldigvis for det, for ellers havde jeg aldrig fået Peter og Albert. Så tak for det dame. Gospelkoret fra kirken i Odense, holdt en fin tale for AG, hvor de kom med forskellige sjove annekdoter om ting AG har lavet i den tid, hun har boet i Odense. AG er en festlig personlighed, som altid er med på sjov og ballade. Samtidig er hun også en person, jeg kan stole på og dele mange ting med og jeg er sikker på, at hun altid vil give mig hendes ærlige mening til kende. Sådan er hun. Hvis man ikke kan tåle at høre sandheden fra AG, må man lukke ørerne.

Søndag middag gik turen så til Randers. Hvad i alverden skal man så lave i Randers? Jo, vi skulle besøge Louise, Søren og lille Signe på patienthotellet. Signe kom til verden lørdag midt i AG´s fest. Hele aftenen havde jeg tjekket min mobil for sms´er. Dem der kender mig, ved, at jeg ikke får særlig mange af slagsen og dem jeg får, er oftest fra AG og hun skrev af gode grunde ikke den aften. Så hver gang der kom en sms, for mit hjerte op i halsen og jeg tænkte, nu er det sket, Louise har født... Men hver gang, var det et spørgsmål om den kommende spejderlejr. Æv. Men endelig sent om aftenen kom der endelig besked om at Signe var kommet til verden kl. 18.05. Fantastisk!

Nå men dagen efter fødslen måtte Familien Danmark bare se det lille vidunder. Hun var bare så lækker! Vi blev ikke så længe, da bedsteforældrene også skulle have en chance - trods alt.

Efter besøget gik turen videre til stationen, hvor far Danmark blev sat på toget hjem, så han kunne komme på arbejde og tjene penge til resten af Familien Danmark. Albert og jeg tog så videre til Toggerbo spejdercenter i Mols bjerge, hvor vi skulle med Strandbyspejderne på sommerlejr. Toggerbo spejdercenter drives af DDS spejdere og holder centerlejr to uger hver sommer, hvor alle spejdere uanset krops har mulighed for at deltage. I vores uge, var vi ca. 300 spejdere på lejren. Læs mere om stedet på http://www.toggerbo.dk/

Lejren ligger midt i Mols bjerge, så det gik op og ned af bakke. På billedet herunder kan du se vores lejrplads oppe fra flagstangen. Det tog Albert og jeg næsten 10 min at nå op til flagstangen.

Vi var 25 spejdere af sted og vi havde en rigtig hyggelig tur. Spejderne fik også mulighed for at lære nogle andre spejdere at kende. Alle andre spejdere var DDS´ere og jeg har senere hørt, at det også lykkedes nogle af drengene at score sig en lejrkæreste...

Albert blev desværre lidt syg under lejren og præsterede at skrige om natten, mens han sov. Så jeg måtte sidde op og sove med Albert på brystet. Heldigvis har jeg et liggeunderlag, som kan laves om til en stol (lidt nørd er man vel). Hver gang jeg prøvede at ligge ham fra mig, skreg han igen og så kunne jeg høre spejderne flytte sig rundt i soveposerne, så der var vist andre end Albert og mig, der sov dårligt den nat.

Se alle billeder fra lejren her

http://picasaweb.google.com/malikalynggaard/StrandbyspejdernesSommerlejr2008

Tirsdag på lejren hentede vi AG i Randers og så blev det lige til en tur mere på patienthotellet. AG havde jo ikke set den lille Signe endnu. Den første gang vi så Signe, spiste hun hele tiden, det gjorde hun også meget af tiden denne gang, men det blev da lige til nogle korte pauser indimellem, så jeg fik heldigvis mulighed for at holde hende.

Albert synes også, at Signe er en steg og ville meget gerne røre ved hende. Det måtte han bare ikke for den sure faster AG - så det er hendes skyld, hvis de ikke bliver kærester... Se flere billeder af Signe her http://picasaweb.google.dk/dansesmoelf

Onsdag gik turen så mod Århus, hvor kirken holdt årskonference. Familien Danmark boede på hotel Mercur i Viby og Albert og jeg slappede bare af onsdag aften og hele torsdag dag indtil om aftenen, hvor vi sluttede os til de andre deltagere. Det var dejligt at være sammen med så mange metodister og bare nyde fællesskabet og få snakket med dem, man ikke har set i lang tid. Jeg deltog ikke så meget i konferencen, da jeg også skulle underholde Albert, men Peter var med til det meste. Jeg var mest med til det sociale. Blandt andet var vi ude og besøge Tine og Jens i deres kolonihave. Det kom helt bag på mig, at der var så hyggeligt. Der blev selvfølgelig også tid til et besøg hos Alberts Oldefar sammen med Finn. Han bød på hjemmedyrkede og nyhøstede jordbær. De bedste jeg har fået hele sommeren.

2 gode ting der skete på konferencen: Den første, at Tine blev indsat som lokalpastor i Odense. Hun skal primært arbejde med børn og unge i Odense og det kommer til at gå så godt! Hun er helt fantastisk til at kommunikere med unge mennesker - også mig (selvom jeg ikke er helt ung mere). Tine er en person, jeg sætter stor pris på og når jeg har brug for at vende nogle problemstillinger ringer jeg gerne til Tine eller bruger hende, når vi ses.

Den anden gode ting, var at Christian Alsted, præst i Jerusalemskirken i København (min gamle præst og stadig en af mine yndlings) skal overtage Jørgens plads som formand for kirkens landsledelse. Det er jeg rigtig glad for. Christian er meget visionær og er god til at tænke i nye tiltag ind i kirken og hans måde at formidle den kristne tro på, er helt fantastisk. Så jeg er sikker på, at han sammen med Gud, vil lede kirken i den rigtige retning, så flere mennesker må lære Metodistkirken at kende.

Se flere billeder fra konferencen på http://picasaweb.google.dk/Tinegjesso/K2008

Da frokosten var indtaget i Århus gik turen til Aalborg, hvor vi skulle til barnedåb i ActA. Det er lidt mere end en måned siden vores lokaler blev indviet til kirke og nu skulle den allerede bruges til barnedåb! Vi var ca. 60 til gudstjenesten, som Charlotte holdt. Det var en rigtig fin gudstjeneste og den lille dreng kom til at hedde Johannes - kan det blive smukkere? Det første barn, som blev døbt i vores dåbsfad og den første i vores kirke. Der kommer forhåbentlig snart flere der skal døbes. Det er fantastisk at være med i arbejdet i Aalborg og man kan næsten mærke, hvordan arbejdet vokser dag for dag. Bed for vores arbejde, som starter op igen i august, hvor vi for alvorlig skal til at lave aktiviteter for de mennesker, der bor i og omkring Aalborg. Læs mere om tankerne på http://www.acta-acta.blogspot.com/

Så er vi efterhåndet nået til frem til denne uge. Puha, synes du lige, at vi har haft travlt eller hvad? De første dage i denne uge er også gået med at slappe af og komme ind i en normal hverdag igen. Så nu sover Albert og jeg til klokken 10 hver dag og nyder hinandens selskab. Albert kan sige ja, ja og spytte sin mad fra den ene ende af bordet til den anden, hvilket moren ikke synes er super flot.

I går var Albert og jeg i svømmehallen for første gang siden babysvømningen stoppede. Albert blev helt vild, da han kom ned i vandet og han plaskede helt enormt med hænderne, så jeg måtte kigge den anden vej, det har han aldrig gjort til babysvømning - så nu er han ved at være en stor dreng og jeg glæder mig allerede til at den nye sson starter. Mens vi var i vandet, kom der et par med en lille pige på 2-3 mdr. Moren bar hende helt tæt ind til kroppen og var meget forsigtig i vandet med hende. Efter et par minutter i vandet, får faren datteren over i sine arme. To sekunder efter, dykker han pigen under vandet. Moren går total i chok og står med åben mund og stirrer på sin mand og datter. Det første der kommer ud af hendes mund er: "Hvad fanden laver du?" Hvorefter hun næsten råber, "Giv mig hende!" Faren giver pigen til moren og forklarer, at han har læst i en bog, at babyer, har en refleks, der gør, at de lukker af i svælget, så de ikke drukner i vand. Moren kigger bare på ham og siger: "Er du total sindssyg eller hva?"

Jeg står lige ved siden af optrinnet og skraldgriner med Albert i armene. Jeg prøver at sige til moren, at faren har helt ret, men hun kigger bare skeptisk på mig, mens faren nikker samtykkende til mig. Jeg skynder mig væk og viser dem lige nogle af de triks, Albert kan. Blandt andet at balancere stående på min hånd uden støtte. Jeg kastede ham også lige lidt op i luften, bare for at blære mig lidt. På mandag skal vi i svømmehallen sammen med mormor og så må vi se, hvad vi så oplever.

I dag har vi været i Strandby hele dagen. Jeg skulle have delt en masse breve ud med invitationer til Strandbyspejdernes lederweekend i september, men desværre begyndte det at regne, mens Albert og jeg lige var inde i kirken og hilse på Marianne. Så i stedet for at gå en lang
tur, kørte vi op på Svalevej til Oldemor og Oldefar og drak kaffe med hjemmebagt kage selvfølgelig. Selvom vi kom på uanmeldt besøg, var der to forskellige slags kage til kaffen og mere end et stykke til hver. Emma er den mest fantastiske hausfrau, jeg nogensinde har mødt.

Poul havde været ude og fiske med Kaj og havde nogle rødspætter i nettet nede i havnen, så hvis vi havde lyst til at få nogle fisk med hjem, kunne han da lige hente et par stykker. Det blev til 10 store rødspætter, som Poul lige flåede til mig og lavede et par filetter, jeg kunne få med hjem. Så det fik vi til aften med nye kartofter og persillesovs. Helt fantastisk. Albert fik også lov til at smage kød for første gang og han kunne godt lide Oldefars nyfangede fisk. Uhm!