Et af livets store spørgsmål

Hvorfor roder det, når man rydder op?

Så er vi i gang igen

Nu har Hr. Danmark ferie til efter påske. Det er helt fantastisk og vi har ingen planer, bortset fra at vi skal arbejde på overetagen. I går kom Stark manden med materialer og Hr. Danmark er allerede godt i gang med at slæbe ind og gøre klar til at lave træskelet. Tirsdag eller onsdag kommer mine dejlige svigerforældre for at hjælpe, så vi kan nå et godt stykke.

Så hvis du keder dig i påsken og har en masse energi, så tag arbejdstøjet på og kom på besøg. Vi har altid brug for en ekstra hånd!

Faglig stolthed

I går aftes var der på tv2 premie på et nyt sundhedsprogram. Et program hvor danskere kan brokke sig over sundhedsvæsenet eller fortælle deres grufulde oplevelser med sundhedsvæsenet og bagefter konfronterer værten de ansvarlige fagpersoner.

I går handlede historien om den 3 årige Tobias som døde 9 dage efter, at han havde fået fjernet mandler... Læs hele historien her: http://nyhederne.tv2.dk/sundhed/article.php/id-10682605.html

Det er en kendt risiko at man kan dø af at få fjernet mandler, da man ikke altid ved hvor tæt på mandlerne halspulsåren sidder. Mange tror at det er et simpelt indgreb (lidt i stil med at gå til tandlægen), men det er det ikke. Det foregår jo også i fuld narkose, det i sig selv er jo farligt.

Det der krænkede min faglige stolthed som sygeplejerske, er at moren har en oplevelse af, at sygeplejerskerne ikke gør noget for at hjælpe sønnen, da han bløder voldsomt og kaster blod op. Moren føler at hele ansvaret for sønnen ligger på hendes skuldre. Suget på undersøgelsesstuen virker ikke og sygeplejerskerne gør ingenting for at få det til at virke. De ligger heller ikke sønnen i aflåst sideleje. Da lægen ankommer er det for sent. Tobias dør 3 år gammel.

Lige gyldigt om Tobias kunne reddes eller ej, så skal moren opleve mindst en sygeplejerske som er nærværende og gør alt hvad hun kan for at redde hendes søn og som bagefter kan hjælpe moren igennem det første chok over at have mistet sin søn. Hvor er den sygeplejerske henne?

Sygeplejerskerne på øre-næse og hals afdelingen på Aalborg sygehus må have det svært med sig selv efter sådan en hændelse. Det er aldrig rart, når ens patienter dør, men hvis man føler, at man har gjort alt hvad der stod i ens magt for at hjælpe patienten, så kan man gå hjem med god samvittighed og en rar følelse i kroppen. Hvis man har den mindste fornemmelse af at man ikke har gjort sit bedste, så vil sådan en hændelse blive ved med at dukke op og man vil spekulere over, hvad man kunne have gjort anderledes...

Jeg håber ikke, at alle andre sygeplejersker end mig er på samme måde. Det er fejt og uproffessionelt! Men den problematik hev tv værten slet ikke frem. Hun kørte i, at hvis de havde handlet hurtigere og hvis udstyret have været i orden, så ville Tobias stadigvæk leve i dag. Dårlig journalistik. Hun har slet ikke fundet indtil kernen i problemet.

Dejlig start på dagen

Dagen startede med at jeg stod op kl. 8 (normalt bliver klokken 9-10 stykker) men jeg havde en aftale med Ann Christina og Isabella om at gå en tur kl. 10. Så op og i bad. Albert vågnede kl. 9 og så var det bare om at få ham op og give ham noget mad.

Heldigvis nåede Albert at blive træt igen, så han kunne blive puttet i barnevognen kl. 10. Wilma skulle desværre ikke med, men næste gang Ann Christina og jeg skal mødes, prøver vi at introducere hundene for hinanden og så må vi se.

Vi gik en lang tur halvvejs rundt om Møllesøen og lidt rundt i byen, så lynhurtigt var der gået 1,5 time. Vi snakker rigtig godt sammen, så tiden fløj bare af sted og Albert sover stadig i sin barnevogn, mon ikke han snart vågner...

Nu har jeg så aftalt med Louise, at jeg skal komme og drikke te i eftermiddag og spise lagkage (det må jeg godt, når jeg nu har gået en lang tur).

Det er en dejlig dag og vejret er fantastisk og dagen er bare lang i dag

Babysvømning

I dag har Albert og jeg været til babysvømning for første gang. De andre babyer var ældre og kunne selv holde hovedet og havde været der mange gange. Så vi fik lov til at holde os lidt i baggrunden og lave nogle små øvelser. Albert syntes, at det var sjovt at være i vandet og han grinede og smilede til instruktøren et par gange. Når han ikke var tilfreds med måden han blev holdt på skreg han og så ændrede vi bare stilling og så var han glad igen.

Da vi havde været i vandet et kvarter spurgte instruktøren om jeg ville prøve at dykke Albert under vandet... Jeg blev lidt nervøs, men tænkte han er jo en superbaby, så selvfølgelig kan han klare det. Så det gjorde jeg bare og Albert overlevede og så kun lidt skræmt ud, da han kom op, men han begyndte ikke at græde.

Til allersidst blev der taget billeder og så dykkede jeg Albert under igen, så vi fik et billede af ham under vandet (glæder mig til at se det).

Albert er bare en superbaby og han klarede fint at være i vandet i 30 min. og da vi kom ud i bad storsmilede han bare og pludrede. Han mente så, at jeg var for langsom til at få tøj på, for da var han bare sulten og det skulle bare være nu. Så svømningen blev afsluttet med en god portion mælk og så var han klar til at komme hjem.

Glæder mig allerede til næste uge.

Læs mere om babysvømning i Brønderslev her:

http://www.bs-klub.dk/pdf/f_baby_2007_2008.pdf

ÆV!

Efter en total god dag burde der komme endnu en god dag, men nej. Jeg vågnede tidligt fredag morgen og havde det mega skidt. Ondt i maven, skulderen og hovedet. Så gik jeg ud for at tisse og så gjorde det også ondt. Æv! Så jeg ringede til Hr. Danmark som jo sov i bilen i en eller anden mørk skov og beklagede mig. Så sov jeg et par timer mere, stod op og ringede til lægen, som gerne ville se mig med det samme. Så jeg pakkede Albert, som sov i autostolen og så af sted. Da lægen havde set resultatet af min urinprøve var han ikke i tvivl, jeg havde reddet mig en kraftig blærebetændelse. ÆV ÆV. Så nu er jeg på penicillinkur - heldigvis noget der ikke gå i mælken.
Nå Albert og jeg kørte hjem og et par timer senere ringede jeg til Hr. Danmark og beordrede ham til at komme hjem, da jeg ikke magtede at underholde Albert.

Så jeg har desværre ikke været med inde på Sønderbro 2 og male, da jeg bare har ligget i sengen eller på sofaen sammen med Albert og har sørget for at sove hver gang han har taget en lur. Nu går det heldigvis meget bedre.