lørdag den 11. december 2010

10. december

I dag var Albert kun i børnehave til kl. 11, da han skulle til tandlægen for første gang. Da jeg kom og hentede ham i børnehaven, var han ude og kælke sammen med en håndfuld andre børn og en voksen. Det er sjovt at se, hvor stor han lige pludselig er blevet og hvor nemt han bare tilpasser sig et nyt miljø og leger med nye børn.
Tandlæge besøget gik fint. Albert var lidt genert og tilbageholdende. Men gabte højt op, da tandlægen skulle se hans bisser, som vi havde øvet hjemmefra. Han ville også godt op og sidde i stolen sammen med mor, men den var lidt farlig, fordi den kunne vippe... Og tandlægens lampe, kunne lyse helt ned i hans mave! Heldigvis har han fine bisser, ingen huller, men han skal stoppe med at bruge sut snart, da han bider lidt skævt, så næste besøg er så d. 10/2 2012 (nu må vi se om moren kan huske det).

Bagefter tog Albert og mig en tur i Kvikly (måske hørte du os derude, for Albert fik et hysterisk anfald i vognen og råbte og skreg, fordi der gik hul på en slikpose og han tabte en vingummi på gulvet og moren ikke gad samle den op, så han kunne spise den) for at købe julegave til Ludvig fra Albert og handle, så Ludvig kunne smage sin første portion grød. Og her er han så i færd med at spise for første gang - og ja selvfølgelig kunne han lide det og begyndte hurtigt at strække hals efter skeen. Så nu står der grød på menuen.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: