mandag den 24. september 2007

MS Strandby 60 år

I går fejrede vi MS Strandbys 60 års jubilæum med spejderparade, Gudstjeneste og kirkekaffe med rundstykker og kagemand. Der var mødt ca. 100 mennesker op til arrangementet og vi havde en rigtig dejlig dag.
Jørgen og Charlotte fortalte om hvordan det hele startede og fik set dem der var med den dag for 60 år siden. Det var rigtig fint og jeg tror, at det kom bag på nogle af spejderne, at dem der var med den gang stadig er i live... 60 år er alligevel lang tid.

Det var lidt mærkeligt, at skulle byde velkommen til kirkekaffe - jeg var jo ikke med for 60 år siden og da spejderne for 10 år siden havde 50 års jubilæum var jeg 14 år - og nu står jeg i spidsen for MS Strandby og er i den grad med til at præge udviklingen gennem de næste - måske ikke 60 år, men mange år i hvert fald.

Charlotte indledte talerrækken med at fortælle om vigtigheden af at have spejderarbejde for at være en rigtig kirke - læs selv og se billeder på tro, håb og kærlighed.
Hr. Danmark holdt tale på vegne af MBUF og MS landsplan - en god tale og overrakte os en gave på 10.000 kr, som vi skal bruge på lederpleje. Så det er vores næste store projekt. Bagefter talte Henrik Carlsen på vegne af FUF (frederikshavn ungdomsfællesråd) og overrakte en gave på 2500 kr. til dækning af dagens arrangement.
Dagen igennem blev der fortalt og opfrisket mange gamle spejderminder - stort set alle i Strandby menighed har jo engang været spejdere! Det var en rigtig dejlig dag!

Ingen kommentarer: