tirsdag den 19. august 2008

Ferie i Hulubergshult

Så er vi ved at være rigtig hjemme efter en dejlig ferie i Hulubergshult, Bruno og Rebeccas nyligt indkøbte sommerhus i Sverige.
Vi sejlede med Stena Line torsdag nat, fordi det var den billigste billet, men hold fast hvor er det et dårligt tidspunkt, når man hedder Malika. Jeg havde bare total meget kvalme, næsten helt flashback til starten af graviditeten. Så mens vi sad i bilen og ventede på at køre ombord, sad jeg med en plasticpose og var sikker på at lige om lidt kommer det hele op, men nej, jeg klarede den. På færgen spiste vi lækker morgenmad kl. 4 og Albert syntes vist, at det var en fest at få æble/pære mos midt om natten.
Da vi kom til Göteborg gik turen mod Hulubergshult, som ligger ved Åseda i Småland, en tur på ca. 4 timer med stop undervejs.

I sommerhuset blev vi modtaget af farmor og farfar og fætrene Lucas og Elias og selvfølgelig kusine Ester. De var alle meget glade for at se os (især Albert) og havde sat masser af flag op, så vi kunne finde hen til huset. Senere fredag kom Rebecca og Bruno også og så var sommerhuset helt fuldt og familien fuldtallig.
Weekenden gik hurtigt med hygge og snak og god mad og søndag tog familien Lauritzen Uth hjem og så var vi alene med farmor og farfar resten af ugen.

Vi har haft en dejlig og hyggelig ferie med meget blandet vejr og shortsene er ikke blevet luftet så meget, jeg havde håbet. Vi fik heller ikke badet i søen lige ved siden af huset, men det må vi gøre næste år. Ellers gik tiden med at se forskellige seværdigheder og gå nogle gode ture i den svenske natur. Vi har været nede i en kobbermine, set en kæmpe kløft, besøgt glasværker, set elge og været på museum. Pludselig var det blevet søndag igen og tiden var kommet til at vende næsen hjemad.



Vi kørte af sted tidligt om formiddag i øsregnvejr mod Borås, hvor vi havde besluttet os for at besøge dyreparken. Og hold da op, hvor var det en flot park. Der var ikke særlig mange dyr, men anlæggene var helt utrolige. Det var som at gå rundt i en svensk skov og dyrene havde masser af plads. Søløverne svømmede rundt i parkens naturlige sø.
Da vi havde set alle dyrene og drukket kaffe og spist kanelbullar skulle vi lige handle lidt ost, polarbrød og babymad med hjem. Så vi kørte til det lokale butikstorv - Knalleland. Det grinede vi meget af.



Sent søndag aften lå vi så i vores egne senge igen efter en dejlig ferie i det svenske. Nu har vi så en uges ferie herhjemme, hvor vi håber på, at få lavet lidt.

1 kommentar:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Ja, der glæder vi os meget til at komme op. En rigtig god ide, de der fik.
Glæder mig til at se jer i morgen. Ikke bare Albert :-)