onsdag den 20. august 2008

Albert 8. mdr.

Så er Albert blevet 8. mdr. gammel. Tiden går bare så hurtigt! Jeg er Gud meget taknemmelig for, at jeg lige netop har fået Albert, som min søn. Han er en fantastisk person og jeg nyder, at se ham vokse opog udvikle sig.

Han er en stor dreng nu. Han kryber/møver sig rundt i hele stuen og piller ved alt, han kan få fat i - og vi har rigtig meget ragelse stående omkring på gulvet i stuen. Blandt andet et fjernsyn, vi ikke bruger. Det synes Albert er rigtig sjovt, for på skærmen kan han se en sød dreng, som griner fjollet til ham. Nu kan Albert også sidde på gulvet i lang tid og snakke meget højt. Munden står næsten ikke stille på ham - hvem har han mon det fra? Han kan både sige ja, hej, mor, far hvad det og andre lyde. Han er selvfølgelig ikke bevidst om det han siger og det eneste man kan få ham til at gentage er ja. Albert har også fået to tænder. Den ene er lidt større end den anden, men han kan bide hårdt i ens finger - så pas på! Indtil videre synes han heldigvis, at det er sjovt at få børstet tænder, især hvis han får held til at vende tandbørsten om og så bide i skaftet.

Om halvanden uge skal Albert så starte i dagpleje hos Hanne. Det bliver spændende at se hvordan han reagerer. Umiddelbart tror jeg ikke, at der bliver nogle problemer. Han er jo en nem og glad dreng, som gerne vil udforske verden.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Nøj hvor jeg glæder mig til at se den dejlige dreng i weekenden. Faster AG

Sara sagde ...

Åh han er også bare en dejlig dreng altså! Tænk at han allerede er 8 måneder!!! Det er utroligt som tiden går!! Tænk engang hehe

Håber det går godt med dagplejen
Kram Sara