mandag den 21. april 2008

Ferie i København

For en uge siden var familien Danmark i København. Vi hyggede os hos Finn og Lilli sammen med Jonas og Charlotte.
Lørdag tog vi Ester med en tur i Danmarks Akvarium og så mange fine og flotte fisk. Jonas nød det i sær. Søndag var vi sammen med resten af Hr. Danmarks familie til Lucas konfirmation. Det var en stor dag og det var svært at forstå, at Lucas allerede skulle konfirmeres, men han klarede alle spørgsmålene uden problemer og han holdte (med lidt hjælp fra sin mor og Bruno) en skøn fest efterfølgende. Peter kørte hjem om aftenen sammen med Jonas og Charlotte og så blev Albert og jeg tilbage.
Mandag tilbragte vi sammen med Rebs, Ester, Elias, Lilli, Vibe og lille Ella, som er 18 dage yngre end Albert. Ella og Albert hyggede sig sammen og kommunikerede på et niveau, hvor vi andre ikke kunne være med. Tirsdag hyggede vi med Rebs og om aftenen var jeg ude og spise hos Marie og Stig sammen med Ditte-Marie, hvor jeg også skulle se lille Noah for første gang. Han var en rigtig fin dreng og det var sjovt at se hvor meget Albert kan i forhold til Noah (der er 2 mdr. s forskel). Det var dejligt at se Marie og Ditte-Marie igen. Selvom vi bor så langt fra hinanden, tænker man ikke over det, når vi først er sammen.
Nå ja, så blev jeg jo nødt til at køre i bus frem og tilbage fra Marie, hvilket var første gang jeg prøvede det i København, selvom jeg har boet der i over 4 år. Jeg valgte så at gøre debut midt i myldretiden, så det var så besværligt som muligt med barnevognen og det hele. Det kan være jeg lige skal sige undskyld til alle de københavnere der er blevet ramt af en sort odder barnevogn i sidste uge. Jeg beklager, men jeg er vant til mere plads!

Ingen kommentarer: