onsdag den 5. marts 2008

Faglig stolthed

I går aftes var der på tv2 premie på et nyt sundhedsprogram. Et program hvor danskere kan brokke sig over sundhedsvæsenet eller fortælle deres grufulde oplevelser med sundhedsvæsenet og bagefter konfronterer værten de ansvarlige fagpersoner.

I går handlede historien om den 3 årige Tobias som døde 9 dage efter, at han havde fået fjernet mandler... Læs hele historien her: http://nyhederne.tv2.dk/sundhed/article.php/id-10682605.html

Det er en kendt risiko at man kan dø af at få fjernet mandler, da man ikke altid ved hvor tæt på mandlerne halspulsåren sidder. Mange tror at det er et simpelt indgreb (lidt i stil med at gå til tandlægen), men det er det ikke. Det foregår jo også i fuld narkose, det i sig selv er jo farligt.

Det der krænkede min faglige stolthed som sygeplejerske, er at moren har en oplevelse af, at sygeplejerskerne ikke gør noget for at hjælpe sønnen, da han bløder voldsomt og kaster blod op. Moren føler at hele ansvaret for sønnen ligger på hendes skuldre. Suget på undersøgelsesstuen virker ikke og sygeplejerskerne gør ingenting for at få det til at virke. De ligger heller ikke sønnen i aflåst sideleje. Da lægen ankommer er det for sent. Tobias dør 3 år gammel.

Lige gyldigt om Tobias kunne reddes eller ej, så skal moren opleve mindst en sygeplejerske som er nærværende og gør alt hvad hun kan for at redde hendes søn og som bagefter kan hjælpe moren igennem det første chok over at have mistet sin søn. Hvor er den sygeplejerske henne?

Sygeplejerskerne på øre-næse og hals afdelingen på Aalborg sygehus må have det svært med sig selv efter sådan en hændelse. Det er aldrig rart, når ens patienter dør, men hvis man føler, at man har gjort alt hvad der stod i ens magt for at hjælpe patienten, så kan man gå hjem med god samvittighed og en rar følelse i kroppen. Hvis man har den mindste fornemmelse af at man ikke har gjort sit bedste, så vil sådan en hændelse blive ved med at dukke op og man vil spekulere over, hvad man kunne have gjort anderledes...

Jeg håber ikke, at alle andre sygeplejersker end mig er på samme måde. Det er fejt og uproffessionelt! Men den problematik hev tv værten slet ikke frem. Hun kørte i, at hvis de havde handlet hurtigere og hvis udstyret have været i orden, så ville Tobias stadigvæk leve i dag. Dårlig journalistik. Hun har slet ikke fundet indtil kernen i problemet.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

tak, hvor ville jeg ønske, at det var sådan, at det ikke var mig der stod med Tobias, tilbage med følgelsen at jeg ikke har gjort det, godt nok. ville ønske, at de havde lyttede til mig, da jeg sage aff. blev sort, da han hosted slim op med sår skoper, at de havde hjulpet mig med at for gjort noget ved den host. Bare de havde lytted handled og regeret, prøvet at få suget til at virke, prøvet et eller andet. ja jeg køre rundt i det, men jeg har så mange spørgsmål der ikke er kommet svar på. man siger jo, at det er af vores fejl vi lære, det er der vi finder vores styrker og svage siden, den man lære ikke noget ved ikke at anderkender dem.
Tobias mor

Hr. og Fru Danmark sagde ...

Tak for din kommentar. Jeg kan godt forstå, at du kører rundt i det og prøver at finde ud af hvorfor det lige skulle ske for dig. Men jeg tror desværre ikke, at du nogensinde får svar på det spørgsmål, men jeg håber, at sorgen med tiden bliver lettere at bære og som du selv siger i programmet, at det ikke ske for andre forældre.
Jeg synes, at det er flot, at du har haft overskud til at klage over din søns behandling. Alt for ofte undlader patienter eller pårørende at klage pga. manglede overskud.
Jeg håber, at du får medhold i din klagesag, således at nogle procedurer kan blive ændret på afdelingen (en ide kunne fx. være at have et sug klar på stuen ved siden af sengen, lige klar til brug...)
Al mulig held og lykke i fremtiden!