mandag den 3. marts 2008

Babysvømning


I dag har Albert og jeg været til babysvømning for første gang. De andre babyer var ældre og kunne selv holde hovedet og havde været der mange gange. Så vi fik lov til at holde os lidt i baggrunden og lave nogle små øvelser. Albert syntes, at det var sjovt at være i vandet og han grinede og smilede til instruktøren et par gange. Når han ikke var tilfreds med måden han blev holdt på skreg han og så ændrede vi bare stilling og så var han glad igen.

Da vi havde været i vandet et kvarter spurgte instruktøren om jeg ville prøve at dykke Albert under vandet... Jeg blev lidt nervøs, men tænkte han er jo en superbaby, så selvfølgelig kan han klare det. Så det gjorde jeg bare og Albert overlevede og så kun lidt skræmt ud, da han kom op, men han begyndte ikke at græde.

Til allersidst blev der taget billeder og så dykkede jeg Albert under igen, så vi fik et billede af ham under vandet (glæder mig til at se det).

Albert er bare en superbaby og han klarede fint at være i vandet i 30 min. og da vi kom ud i bad storsmilede han bare og pludrede. Han mente så, at jeg var for langsom til at få tøj på, for da var han bare sulten og det skulle bare være nu. Så svømningen blev afsluttet med en god portion mælk og så var han klar til at komme hjem.

Glæder mig allerede til næste uge.

Læs mere om babysvømning i Brønderslev her:

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

skide meget dygtig baby du har :) hvor dejligt at han bare nød det. Håber dit helbred klarede turen i vandet også¨:) knus

Hr. og Fru Danmark sagde ...

Jeg har det i hvert fald rigtig godt i dag, så jeg har ikke taget skade i hvert fald. Det er også sidste dag på penicillin i dag.

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

At svømme med babyer er det sjoveste. Johannes var bare en vandhund, da han var lille. Der var ikke noget, der hed baby-svømning, men vi tog ham med i svømmehal fra han var helt lille. Jeg glemmer ikke fornemmelsen, da han en dag ville væk fra mig. Og jeg slap. Og han svømmede!