mandag den 29. november 2010

Juleforberedelser del 1

Mandag morgen vågnede vi til endnu en dag med sne og snefygning. DSB meldte forsinkelser, så far valgte at blive sikkert hjemme i stedet for at tilbringe flere timer med venten og kolde fødder.
Når far er hjemme, er det ham, som skal aflevere Albert. Så mens far gik med Albert, ville mor lige lave lidt kaffe (stadig i nattøj og med søvn i øjnene)... Da jeg smider det gamle kaffefilter i skraldeposen, opdager jeg, at der sidder en mus i skraldespanden ved siden af filtret. Forskrækket springer jeg væk og kigger forsigtigt på musen, som bliver siddende og forsøger at gøre sig usynlig. Så jeg tænker, musen skal fanges, den må ikke slippe væk - for hvor løber den hen? Jeg snupper hurtigt et spækbræt og ligger/kaster ovenpå skraldespanden - så må far ordne resten, når han kommer tilbage.

Og det gjorde faren heldigvis, men ikke uden at drille og være morsom på morens bekostning. Selvfølgelig kom spørgsmålet - Hvad ville du have gjort, hvis jeg havde været i Århus som vanligt? Mit svar kom hurtigt - Jeg ville have hentet Jørgen!


Nu er jeg bare spændt på hvornår vi igen får uventede gæster!

For at komme mig over chokket, udnyttede jeg, at faren var hjemme, så han kunne passe på Ludvig, mens jeg kørte en tur til Aalborg og shoppede julegaver og julesjov, så vi snart kan blive helt klar til jul!

Posted by Picasa

1 kommentar: