Efter morgenkaffe med familien gik turen hjemad. Mor og Ludvig sov i bilen, mens far og Albert hørte god musik. Der lå en del sne på vejen og vi var spændte på at se, hvordan vores egen vej og indkørsel ville se ud - men det var ikke så slemt og der var næsten ikke faldet noget sne, mens vi havde været væk. Da vi kom hjem skulle far lave lektier, så mor og Albert gik en tur ud i haven for at samle sammen til juledekorationer, hvilket selvfølgelig foregik med slæde.
Slædeturen gik selvfølgelig også forbi Hanne og Jørgens hus, som allerede var fint pyntet med nisser og julemænd både indvendigt og udvendigt. Vi skulle også lige ned og se søen. Egentlig ikke så underligt at resten af aftenen ikke var så hyggelig som moren havde forestillet sig... Albert var dødtræt og søgte grænser. Faren skulle lave lektier og syntes, at det var en mærkelig sang moren ville synge, mens adventskransen blev tændt... Men fik da både julemad (grønlangkål, hamburgerryg og brune kartofler) og æbleskiver.
2 kommentarer:
Ja nogen gange bliver det ikke helt, som vi drømmer om. Men det er da fint med sneen:-) Hold ud, det er godt med traditioner, og selvom de andre i familien måske ikke giver højlydt udtryk for begejstring, så vil de ikke være det foruden!
Skønt at se aktivitete på bloggen igen, - sikken lækker middag!!
Send en kommentar