torsdag den 17. september 2009

Weekendtur med Bedstefar og Karen

Den første weekend i september var vi på Munkebjerg Hotel i Vejle sammen med Bedstefar og Karen. Vi mødtes fredag aften til dejlig mad i restauranten og irsk kaffe på værelset inden sengetid. Skønt. Næste morgen stod vi op til den største morgenbuffet, jeg længe har set. Der var alt. Efter alt for meget mad, gik turen til Givskud zoo. Vi havde aldrig været der før, hvorfor ved jeg ikke, for det var en fantastisk oplevelse! Desværre løb kameraet tør for strøm halvvejs gennem parken, så der er desværre ikke billeder af løverne, selvom de var så tæt på bilen, at de kunne have knækket merzedes stjernen af køleren... Albert var også meget fascineret af dyrene og sov hele 3 timer efter besøget.

Kamelerne (til venstre i billedet)


Kamel tæt på

Albert er vist ikke så vant til slikkepinde....

Bedstefar og Albert klapper geder
Da vi kom tilbage til hotellet om eftermiddagen, var der kaffe og kage og så lige en tur i poolen inden vi skulle spise en 4-retters menu. Dejlig mad og Albert sad så stille og pænt ved bordet. Han er en meget dygtig dreng.
Det var en rigtig dejlig weekend, som jeg vil foreslå min far, at vi gør til en årlig tradition:)
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: