søndag den 21. september 2008

Så blev Albert 9 måneder!



Tiden går så stærkt! Det kommer bag på mig hele tiden. Albert udvikler sig hurtigere og hurtigere synes jeg. Nu kan han kravle rigtigt, har fået en tand i overmunden, vinker og siger hej hej, rejser sig op af møblerne, spiser rigtig mad og hiver pigerne i dagplejen i håret.

I fredags da han var alene hjemme med farmand, fik han sin første rigtige bule over det ene øje. Han stod op af sofaen, væltede så pludselig over en flaske og noget legetøj og endte så med at slå hovedet i gulvet.
Albert nyder at være i dagpleje og han får meget opmærksomhed fra Hanne, da han er den mindste og den eneste der ikke kan gå selv. Men om en uge kommer Isabella og så er han ikke den mindste mere og han får pludselig selskab der nede på gulvet. Det bliver lidt sjovt, at de to skal være sammen hver dag.

Jeg nyder også at gå på arbejde. Jeg bliver faktisk glad af at komme på arbejde. På mit arbejde arbejder vi i mindre teams ved de forskellige acceleratorer og jeg er ved 6´eren sammen med Jonna, Jessica, Hanne, Dorte og selvfølgelig mine tutorere Lis og Jette. Og vi har det bare så dejligt og sjovt sammen. Vi griner rigtig meget i løbet at sådan en dag og kaffe bliver der også drukket meget af.
På onsdag starter min første teoriperiode i Århus, hvor jeg skal være i 14 dage. Jeg skal kun undervises i grundlæggende matematik og fysik, så det bliver lidt spændende om jeg overhovedet kan huske noget fra min gymnasietid... Men heldigvis har jeg jo Mikkel, Betina og Kirsten til at hjælpe mig.

Det går som sagt godt med at gå på arbejde og jeg har helt vænnet til at komme op om morgenen og gå tidligt i seng. Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg tilrettelægge mine aftner. Indtil videre har jeg ikke haft mange af slagsen herhjemme, men tilbragt dem i ActA eller i Strandby til spejdermøder, prærieulvemøder, MBUR møde, ansættelsesmøde og meget mere. Så jeg skal lige finde ud af at priotere og vælge fra, så jeg kan bruge mere tid sammen med Albert, så han ikke kun bliver fars dreng.

For en uge siden, fejrede vi min far og farmors fødselsdag. Min far holdt festen på hotel Vildbjerg i samme by, hvor han bor. Det var en fantastisk fest med god mad og selvføgelig Bjørn og Okay. Det kom bag på mig, hvor mange af deres sange, jeg har liggende på rygraden (og ja, jeg ved godt, at (AG og) jeg kan nogle underlige sange, når vi er på Heidis, men de spiller ikke Bjørn og Okay). Hold fast hvor min far gav den gas på dansegulvet! Da jeg gik i seng, var hans skjorte fuldstændig gennemblødt og mit hår blev helt vådt efter jeg havde givet ham en krammer. SÅ det var en fin fest.

I næste weekend går det så løs igen - Strandbyspejderne skal tilbringe en hel weekend på Slettestrand feriecenter. Vi skal bare hygge os og spise god mad og ud og nyde naturen ved vestkysten.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

lyder dejligt :)
ih hvor bliver han stor han er næsten ikke til at kende :)

Anonym sagde ...

Der går bare alt for lang tid inden jeg ser den dejlige dreng igen. Kan næsten ikke vente:-)