Søndag er en stor dag for Familien Danmark!

På søndag skal vores lille dreng Albert døbes i Strandby Metodistkirke (selvfølgelig). Farfar Finn har fået æren af at forestå dåben - selvom der er mange andre gode muligheder i familien, men Finn har jo både døbt og konfirmeret Peter og viet os, så det føltes helt rigtigt.

Albert er navnet på en tysk martyr som døde i år 997 og betyder ædelbåren.

Jeg blev døbt i maj 2001, da jeg var fyldt 18. Det var Charlotte Thaarup der forestod dåben og bagefter blev jeg optaget i menigheden. Det var en rigtig stor oplevelse og jeg følte meget stærkt, at jeg havde truffet den rigtige beslutning.
Jeg har svært ved at forstå de forældre som udelukkende får deres børn døbt, fordi det er en tradition i deres familie. Peter og jeg har haft lange snakke om hvorvidt Albert skulle døbes eller ej og hvad det betyder for os.
Jeg har det godt med, at Albert skal døbes, fordi det er en del af min tro og det betyder noget for mig, at Albert bliver velsignet og er en del af menigheden. Det er samtidig vigtigt for mig, at jeg ikke har tvunget Albert ind i en tro. Albert skal selv udvikle sin tro og vælge sin vej gennem livet. Jeg har jo kun lov at håbe, at det er den samme vej som vi har valgt. Det vil være en stor oplevelse og glæde en dag, at se Albert sige ja til, at han tror på Gud og ønsker at blive optaget som medlem i Metodistkirken. Men det vigtigste er, at det er hans valg og ikke mit.

Så på søndag bliver der fest. Hele familien og de nærmeste venner er inviteret, så vi bliver mange. Menuen er på plads, så nu mangler vi bare at handle, stege frikadeller, bage tærter, lave salat, dække borde og sige tak til alle der har hjulpet, så er vi klar at nyde dagen.