fredag den 14. december 2007

Endnu et besøg hos jordemoderen

I går var jeg ved jordemoderen igen - jeg havde ellers håbet, at jeg ikke skulle derop igen, men sådan skulle det ikke være. Alt ser heldigvis fint ud. Babyen vejer ca. 3500 g. og har det rigtig godt. Det eneste der ikke var så godt, er, at jeg har meget vand i hænder, fødder og ansigt og protein i urinen samt en del kløe over hele kroppen. Så jordemoderen mener, at jeg har begyndende/lettere svangerskabsforgiftning. Ikke noget alvorligt - bare noget vi skal holde øje med ikke bliver værre. Så nu har jeg en ny aftale i næste uge.

I dag har Hr. Danmark hentet vores barnevogn og autostol i babysam, så nu er det hele klart. Liften er pakket med ny gåseduns dyne med fint hvidt sengetøj med broderier og pusletasken er propfyldt og det hele står i stuen, så Hr. Danmark har nemt ved at finde tingene, når de skal bruges. Den er bare vildt flot den nye barnevogn... Håber ikke den bliver slidt for hurtigt...

3 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Åh, det er så spændende. Vi glæder os. Men vand i kroppen er noget underligt noget. Jeg husker endnu det dejlige gensyn med mine normalt udseende fødder dagen efter Johannes'fødsel :-)
Forøvrigt vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ved dagens pakkespil, som afslutning på juletræshentning, vandt 4 pakker!
Kærlig hilsen
tante Charlotte

Unknown sagde ...

bare du nu husker at passe på dig selv. jeg drømmer hver nat, at jeres baby kommer, så nu må den da snart gøre det :) glæder mig i hvert fald til at telefonen ringer og der er et lille nyt liv i verden. stort knus fra mig til dig

Anne Thompson sagde ...

Kære Malika! Hvor er det bare spændende for jer! - og lidt for os andre også ;-)
Mange hilsner, Anne