fredag den 2. november 2007

Så kom november...

Så er vi trådt ind i november måned, som i den grad er helliget julebasaren i Strandby. Et kæmpe projekt som vender tilbage hvert eneste år. Det er en god indkomst for spejderne, men et stort arbejde for alle i menigheden. Alle i Strandby menighed har jo været spejdere, så de støtter og bakker jo selvfølgelig op om julebasaren hvilket er skønt - for ellers var basaren nok død for længe siden.
Nu hvor jeg er gruppeleder, bliver jeg jo nødt til at gå foran med et godt eksempel - og i år har jeg jo lige så god tid, som de ældre damer, som hækler den ene nisse efter den anden. Så i denne uge har jeg produceret 24 nisser, 18 snefnug med glimmer, 4 sorte ornament julehjerter og 12 hvide julehjerter med engle og fine dun samt strikket et sjal og et par grydelapper, som min mor er ved at hækle en fin kant rundt om. Næste uge skal jeg så lave et juletræstæppe færdigt, strikke et halstørklæde og formentlig lave flere ornament julehjerter. Så tiden går meget hurtigt og bliver tilbragt foran fjernsynet, så nu følger jeg kun med i 5 forskellige serier eller sådan noget. Det er ryger ind af det ene øre og ud af det andet...
I morgen skal vi så i skoven og hente gran og i gang med at binde flere kilometer guirlander til Strandbys erhvervsliv. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag, men også en meget lang dag, hvor man er godt brugt, når man kommer hjem. November er en dejlig måned...

Ingen kommentarer: